Hvinningdal Aktivitetsforening af 1985

Skovløberne


HA85 - SKOVLØBERNE

Skovløberne løber hver onsdag kl. 18.00 fra Hvinningdalhallen. Vi løber året rundt og i al slags vejr.

Vi er en social løbeklub, hvor samværet og den positive stemning er i højsædet. Vi er alle på forskellige løbeniveauer og derfor forsøger vi at tilpasse ruten og distancen til dem, der møder frem. I lige uger vil vi løbe sammen alle sammen og ca. en gang om måneden vil vi krydre turen med lidt interval, styrke- eller trappetræning. I ulige uger vil vi dele os op i to hold og løbe forskellige distancer tilpasset fremmødet. Vi skiftes til fra gang til gang at finde en rute i området.

For at skabe yderligere variation ændrer vi af og til startstedet fra hallen til helt andre steder for at opleve nye, smukke steder i vores by – det kan fx være ved starten på Trækstien, så vi kan løbe turen rundt om Langsø – eller ved søbadet, så vi kan løbe rundt om Almindsø.

Husk: Vi har altid plads til friske nye løbere – så mød blot op om onsdagen og tag endelig naboen, vennerne eller dine kolleger med! Eneste krav er blot, at du ikke er helt nybegynder, men kan løbe lidt i forvejen. Kontingentet for en løbesæson er på 250 kr.

Hvis du vil vide mere om HA85-Skovløberne, er du meget velkommen til at sende en mail til formand

Ulla Andersen på loeb@ha85.dk
 

Sponsorer: