Hvinningdal Aktivitetsforening af 1985

Klubsamarbejde

FC Silkeborg - Holdsamarbejdet mellem HA85 og ØBG.

HA85 har omkring 950 medlemmer – ØBG har omkring 1600 medlemmer
FC SILKEBORG spiller på begge anlæg og bliver set af mere end 2000 spillere og forældre i lokalområdet.

I det følgende har vi sammenfattet nogle af vores tanker til dette unikke klubsamarbejde for ungdomsfodbold i Silkeborg.
Klubsamarbejdet skal skabe grundlaget for tilbud om 11-mandsfodbold til alle ungdomsårgange fra og med U14, uanset den enkeltes niveau
og ambitioner. Der skal være fokus på udvikling af den enkelte spiller ud fra den enkeltes egne ambitioner. Klubsamarbejdet skal skabe
grundlaget for en organisationsstruktur, som giver sammenhæng mellem bredde og elite, således at bredden og eliten kan påvirke hinanden positivt.

Samarbejdet mellem HA85 og ØBG er etableret som et holdsamarbejde i overensstemmelse med DBU´s gældende retningslinjer herfor.

Holdsamarbejdet benævnes FC Silkeborg. HA85 vil blive registreret i JBU´s adresseliste som kontaktklub. På HA 85´s adresseregistreringsskema angives tillige ØBG´s baneanlæg som spillesteder.

Holdsamarbejdet omfatter alle U14 drengehold samt alle ældre drengehold i de 2 samarbejdsklubber. Spillerne, som er omfattet af holdsamarbejdet, bevarer deres medlemskab af deres klub.

Baggrunden for en samarbejdsklub er, at mange af klubberne i og omkring Silkeborg ikke kan tilbyde udviklende fodbold (eller for den sags skyld bare et fodboldhold) for drenge fra junioralderen eller tidligere. Dels er der for få spillere - dels mangler trænerkræfterne. Vores vision er, at vi gennem klubsamarbejdet vil vi kunne fastholde drengeungdommen i fodboldens verden – også på eliteniveau og at samarbejdet derved kan tiltrække trænerkompetencer, som den enkelte klub kan have svært ved.

FC Silkeborg ønsker at arbejde aktivt i videreudviklingen af en samarbejdsklub, idet vi ønsker at sikre at vores drenge fortsætter med at spille fodbold. Et klubsamarbejde, hvor drengene - ud over det holdmæssige sammenhold - også føler at der er en klubmæssig tilknytning til deres gamle ”moderklub”.

Du kan læse mere om FC Silkeborg på hjemmesiden: https://fcsilkeborg.weebly.com

 

Sponsorer: